AquaGlobe
AquaGlobe – Water Solution Center – samler vandbranchens mest ambitiøse aktører for at levere løsninger, der giver adgang til rent vand og sanitet for alle.
Sammen udvikler og tester de ny, innovativ og bæredygtig vandteknologi direkte i Skanderborg Forsynings fungerende anlæg og måler den i realtid.
Udvikling af nye løsninger - sammen
Skanderborg Forsyningsvirksomhed har sammen med en række andre aktører i vandbranchen taget initiativ til AquaGlobe for at give den danske vandteknologibranche de bedste muligheder for at samle, udvikle og udnytte løsninger og kompetencer.
AquaGlobe skal blandt andet bidrage til at udbrede kendskabet til vandbranchen og dansk vandteknologi, understøtte værdiskabende samarbejder og formidle viden om vand som en livsvigtig ressource i vores dagligdag. Helt centralt er det, at AquaGlobe skal medvirke til at opfylde Vandvision 2025.