©  Foto:

Byg en forandring med experimentarium

Experimentarium og LEGO komcernen besøger Bloms Butikker med ny familieoplevelse. 

"Byg en forandring" er for både voksne og børn og sætter gang i samværet, hittepåsomheden og kreativiteten.

Gæsterne bliver mødt af et farverigt område fyldt med LEGO. Her tager vores Experimentarium formidlere imod dem og giver dem en kort introduktion til oplevelsen.

Gæsterne skal bygge en idé, der passer ind i en metropol i fremtiden. I fremtidsbyen vrimler det blandt andet med nye teknologier, øget behov for bæredygtighed, alternative boligformer og naturintegration. 

Gæsterne bestemmer helt selv, om de vil bygge idéer til nye transportformer, skraldesortering, huse, naturbeskyttelse eller noget helt femte. Og hvis de har brug for et kreativt skub, står vores to formidlere klar til at hjælpe hjernen på vej.

Hvis jeres byer har et fokusområde, så undersøger vi gerne om det kan indarbejdes i oplevelse. Når gæsten har bygget færdig, bliver deres idé udstillet midt i LEGO Experimentarium byggeområdet. Alle gæsternes idéer skaber til sammen en kæmpe fremtidsinstallation, som bliver udstillet i området. Dermed er der mulighed for at tage sin bedstemor, ven eller onkel med hen i centeret på et senere tidspunkt og vise installationen frem. 

Desuden vil der være en ‘skattejagt’ FUP ELLER FREMTID?!, hvor gæsterne kan finde svar på en række spørgsmål rundt omkring i Bloms og kan vinde en præmie, hvis de svarer rigtigt.

Del dine oplevelser med os #danmarkssmukkeste :

Skanderborg © 2024
Danish