©  Foto:

Sejl med turistbåden M/S Dagmar og oplev den smukke natur og de idylliske omgivelser på og omkring Skanderborg Sø.

Hele sommeren kan du tage på tur med turistbåden M/S Dagmar, hvor Skipperen og besætningen står klar til at sejle jer rundt og vise jer naturen og de smukke omgivelser på og ved Skanderborg Sø.

Siden 1869 har der været turbådssejlads på Skanderborg Sø, hvor byens befolkning samt talrige turister fra hele Danmark har nydt den storslåede natur, der omgiver Jyllands næststørste sø.

En tur med Dagmar er en fantastisk måde at opleve søen på. Turen tager dig forbi idylliske landskaber, og samtidigt har du mulighed for at opleve de omkringliggende attraktioner langs søen. Du har nemlig lov til at stoppe op ved de enkelte anløbsbroer, for derefter at tage den næste tur på samme billet – dette skal dog bookes på forhånd.

Du kan også vælge at blive på båden for at slappe af og nyde udsigten.

Gennem bådens højtalere vil der blive fortalt om omgivelsernes historie. Turen vil også give dig mulighed for at spotte det forskellige dyreliv, som lever i og omkring søen.

En dagstur til Skanderborg kan således være en rigtig god mulighed for at kombinere natur, kultur og gode oplevelser med venner, familie eller gode kollager.

Book billet her: https://www.fjordtours.dk/skanderborg/

Praktisk information

M/S Dagmar byder på hyggelige sejlture og særlige arrangementer fra maj til slut september. Turen varer cirka 1 time og 30 minutter med afgang fra Bybadet, Parkvej 10, 8660 Skanderborg.

Billetter skal bookes online på https://www.fjordtours.dk/skanderborg/
M/S Dagmar har gode adgangsforhold for gangbesværede og ældre.

Hold dit næste arrangement på søen og nyd udsigten

Du kan også booke en privat sejltur til erhvervsmæssige formål, herunder møder og konferencer til kunder, gæster eller personale.

Passagerkapaciteten er 73 personer, eller 46 siddende gæster.

Kontakt FjordTours på tlf. 35 11 35 39 eller på mail info@fjordtours.dk for yderligere spørgsmål.

Del dine oplevelser med os #danmarkssmukkeste :