© Foto:
Udskær dit græskar på Vestermølle
Kom og lav dit helt eget græskar i fællesskab med andre børn i efterårsferien på Vestermølle. Mens du udskærer dit græskar, kan du slippe dine forældre løs i de mange boder og stande på gårdspladsen.
Kom og lav din helt egen udskæring af græskar hos Vestermølle Møllelaug.
Store, små, uhyggelige, hyggelige, sjove og sære motiver - kun fantasien sætter grænser.
Der vil også være rigeligt med aktiviteter for forældre, herunder en masse boder og stande, mulighed for at presse haveæbler om til most samt høstgudtjeneste ved sognepræst Nanna Dusgård Coln.
Det hyggelige efterårsarrangement for både store og små finder sted på Vestermølle Møllelaug d. 13. oktober kl. 11-15:30.
Det er gratis at deltage - dog skal du selv betale for græskar.