©  Foto:

Walthers Musikcafé

Walthers Musikcafé er en idé udsprunget fra Skanderborg Festival, i dag kendt som Smukfest, og er et spillested, som alle dage kan være en hyldest til anti-dagligdagen. Her kan Walther, Smukfests maskot, møde folket hele året og ikke kun den ene uge i august, hvor festivalen finder sted.

Koncerter hver uge

Hos Walters kan du hver uge opleve mindst to koncerter og deltage i masser af fester for både unge og voksne. Caféen er ejet og drevet 100 % af Skanderborg Festivalklub.

Walther - en skovtrold i Skanderborg

Walter er Skanderborg Festivalklubs maskot og hans fulde navn er Waltidur Festismuk Kærligkys Ølimund Rockilund Trold. Alle tiltag foregår altid i Waltersånd.

Eventyret startede i sommeren 2012, hvor de første spadestik blev taget og de frivillige unge, festivalfolk og håndværkere stod sammen i bedste festivalånd om at skabe det sted, som vi i dag kender som Walthers Musikcafé. 

En hjørnesten i driften af caféen er alle de primært unge frivillige som lægger frivilligt arbejde i at skabe events, booke musik, få teknisk erfaring eller på anden vise være en del af det knap 40 mand store hold bag driften. Og på den måde være medbestemmende i forhold til indretning, stil, indhold, musik og stemning og sammen kan skabe den perfekte oplevelse for vores smukke cafegæster.

Se, hvad andre deler på Instagram

#waltersmusikcafe #danmarkssmukkeste #visitdanmarkssmukkeste

Del dine oplevelser med os #danmarkssmukkeste :

Skanderborg © 2024
Danish